Home Filer Resultat (Dispositionsforslag)

Login Form






Forgot your password?
Forgot your username?
No Account Yet? Create an account

Resultat (Dispositionsforslag)

Det endelige dispositionsforslag til godkendelse nov/dec 2008

DocumentsDate added

Order by : Name | Date | Hits [ Ascendant ]
file icon Illustreret Program - KoArkhot!Tooltip 11/24/2008 Hits: 301
Den færdige rapport fra KoArk der indeholder alt om processen og hvordan vi kommer videre...
file icon Fase 2B scenarierhot!Tooltip 07/05/2010 Hits: 334
Fase 2B - 28_08-FT_disp.forslag 2B_3 scenarier-opbyg 3D-views_20100628mt.pdf - bemærk filen fylder 42 MB
file icon Fase 2B Generel beskrivelsehot!Tooltip 07/05/2010 Hits: 238
Resultatet af fase 2 - 28_08-FT_disp.forslag 2B_1 generel beskrivelse_20100628mt.pdf - bemærk det fylder 34 MB
file icon Fase 2B Bygningsbeskrivelsehot!Tooltip 07/05/2010 Hits: 451
Fase 2B - 28_08-FT_disp.forslag 2B_2 bygningsbeskrivelse_20100628mt.pdf
file icon Endeligt forslaghot!Tooltip 11/11/2008 Hits: 299
Denne præsentation er ret stor (20MB) så hav tålmodighed.
« StartPrev12NextEnd »
Page 1 of 2
Previous Next
4,5 mio. kr. til Tommerup Hallerne
Pressemeddelelse fra Lokale- og Anlægsfonden
Tirsdag den 21. december 2010

Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 4,5 mio. kr. til en tilbygning til Tommerup Hallerne. Tilbygningen samler både idræt, foreningsliv og bibliotek og åbner for, at de lokale kan træne i hallen, når de har tid og lyst.

Tommerup Hallerne præges i dag af de typiske halidrætter som håndbold, badminton, gymnastik og fodbold samt svømning. Men danskernes ønsker til idræts- og fritidsaktiviteter er til meget mere og langt større variation.



Derfor er tilbygningen af Tommerup Hallerne tænkt som et projekt, der skaber et moderne og tidssvarende aktivitetstilbud. Der bliver lagt stor vægt på børns leg og læring på motorikområdet, styrketræning, dans og kampsport. Men også kulturaktiviteter som teater, foredrag og musik. Dertil kommer Assens Kommunes etablering af et bibliotek midt mellem de højenergiske idrætsbevægelser og følelsesladede kulturoplevelser.

Tilbygningen kommer til at bestå af en ny fleksibel hal. Den vil til daglig være opdelt i et idrætstorv, en multisal, nyt caféområde, møde- og aktivitetslokaler og fitnesslokale samt nyt bibliotek med bogcafé.

Selvorganiseret idræt næsten hele døgnet
Idrætstorvet bliver Tommerup Hallernes vigtigste rum. Det er her, folk kan komme direkte fra gaden og dyrke spontan og selvorganiseret idræt i næsten alle døgnets timer. Børns motoriske udvikling bliver en stor del af bagtanken med tilbuddene i idrætstorvet, men der er muligheder for alle aldre. Fx bliver der adgang til de nye fitnessfaciliteter igennem idrætstorvet.



Multisalen kan bruges til teater, koncerter og forsamlinger og til forskellige idrætsaktiviteter. I særlige tilfælde kan en foldevæg skydes til side, og idrætstorv og multisal slås sammen til en håndboldbane i fuld størrelse på 20x40 meter. På samme måde kan idrætstorv og multisal med en række andre foldevægge og gardiner inddeles i en række mindre zoner, så knap så pladskrævende aktiviteter kan foregå samtidig på området.

Tilbygningen placeres mellem svømmehallen og den eksisterende hal og kobler de to elementer yderligere sammen. En ny hovedindgang mellem tilbygning og svømmehal sikrer med kig ind til svømmehal, idrætstorv og multisal en høj grad af åbenhed i bygningen. Det er arkitektvirksomheden Stuff ApS, der har tegnet den nye tilbygning.

Lokale- og Anlægsfonden støtter med 4,5 mio. kr. Assens Kommune har bevilget 15 mio. kr. til projektet, der i alt løber op i 34,5 mio. kr.

Michael Kornager, formand for Tommerup Hallerne, siger om projektet:

"Det har været en fantastisk rejse som foreningerne, erhvervslivet, kommunen og borgerne sammen har været på. Arkitektfirmaet Stuff har sikret, at der er kommet struktur på alle idéerne og ny viden og inspiration til moderne kultur- og idrætsbyggerier er hentet fra bl.a. Lokale- og Anlægsfonden. Ved fælles hjælp og sparring er projektet i sidste ende blevet noget helt unikt, som slet ikke kunne være skabt uden et meget stort engagement fra alle de involverede. Den nye tilbygning vil gøre Tommerup Hallerne appellerende for flere brugergrupper og gøre hallerne i stand til at rumme mange flere muligheder for både foreningsaktive og selvorganiserede brugere indenfor idræt og kultur. Det store centrale torv bliver sammen med biblioteket et oplagt nyt samlingssted for hele lokalområdet."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Der er tre meget store kvaliteter i projektet. For det første bygger det videre på tanken om at samle danskernes fritidsaktiviteter på et sted, så idræt, foreningsaktivitet og kultur lever sammen og ikke adskilt. For det andet åbnes Tommerup Hallerne for selvorganiseret og spontan aktivitet, så der altid er noget at lave i hallerne også uden en fast træningstid. For det tredje er det et meget fleksibelt byggeri, hvor idrætstorvet og multisalen den ene dag kan være opdelt i mange forskellige små rum og zoner og den anden dag aflaste som ekstra håndboldbane for hallerne."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Michael Kornager, formand, Tommerup Hallerne, 2222 1400

Afstemning

Er de nye planer gode nok til at fange LOAs interesse?
 

Statistik

Content View Hits : 5185

Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.